Frederiksberg Kommune udbyder hermed vaskeriordning af tøj og linned til visiterede hjemmeboende borgere i Frederiksberg Kommune.
Udbuddet omfatter tøjvask til visiterede borgere i eget hjem hver 14. dag, inkl. afhentning og levering af tøjet før og efter vask til ca. 800 borgere – fordelt over alle årets dage. Betaling for tøjvask vil være pr. standardvask op til 8 kg.
Udbuddet omfatter borgere, der er visiteret til ydelsen af Frederiksberg Kommunes Visitationsenhed.
For at sikre borgernes frie valgmulighed på området, agter kommunen, at lade to leverandører forestå vaskeopgaven fremadrettet. Således vil der blive indgået rammeaftaler med de to tilbudsgivere, som afgiver det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Borgerne får efterfølgende frit valg mellem de to tilbudsgivere der tildeles opgaven.
Udbudsmaterialet findes vedlagt.