Udbuddet gennemføres med henblik på at indgå en ABR 18 totalrådgiveraftale, for rådgivning til brug for
renovering af en del af Rønne Svømmehal, primært renovering af betonkonstruktioner, katodisk beskyttelse
af betonkonstruktioner samt delvis renovering af promenadedæk.
De konkrete ydelser som en kommende totalrådgiver skal levere, fremgår af Hoveddokument B-Projektbeskrivelsen
og Hoveddokument C-Ydelsesbeskrivelsen, samt alle tilhørende bilag til udbudsmaterialet.
ABR 18 totalrådgiveraftalen træder i kraft den dato, hvor den underskrives og løber herefter frem til, afholdt 5-
års eftersyn jf. Hovedtidsplanen, Hoveddokument F.
Der er ikke option på forlængelse af ABR 18 totalrådgiveraftalen.
En del af udbudsmaterialet er udkast til en ABR 18 totalrådgiveraftale, som vil blive anvendt ved indgåelse af
aftale med den vindende Tilbudsgiver og udfyldes derfor først ved endelig aftaleindgåelse.
I udkastet til totalrådgiveraftalen, fremgår Ordregivers tilføjelser og fravigelser til ABR 18, ligesom der i
Ydelsesbeskrivelsen fremgår en række tilføjelser og fravigelser til ABR 18. Dette er betingelser som
Tilbudsgiver skal være opmærksom ifm. afgivelse af tilbud.
Projektperioden udgør 9 måneder, hertil 5 års perioden 60 måneder fra sidst afleverede projekt. Så kontraktens endelige løbetid vil udgøre i alt 69 måneder.
Besigtigelse:
I tilbudsperioden vil det være muligt for tilbudsgiverne at besigtige Rønne Svømmehal den 16. maj 2024, for ved selvsyn at danne sig et overblik over opgavens omfang og kompleksitet.
Forud for besigtigelsen bedes Tilbudsgiverne kontakte Ordregivers kontaktperson, senest den 13.05 2024, kl. 16.00 med henblik på at oplyse antal personer, der deltager i besigtigelsen. Kontakt skal ske via mail på mailadresse:
info@ronnesvommehal.dkBesigtigelsen starter i Rønne Svømmehal på adressen Højvangen 1, 3700 Rønne, kl. 10.00. Her vil daglig leder Samantha Högstedt Terry og Kim Eilif Rasch Pedersen fra Bornholms Regionskommune være til stede.
Tilbudsgiverne skal selv sørge for transport. Transport ifm. besigtigelse honoreres ikke.
I forhold til udbudslovens § 49, stk. 2 har Ordregiver valgt ikke at udbyde særskilte delaftaler med baggrund i
økonomiske- og markedsmæssige hensyn. Ordregiver har konkret vurderet, at det ikke er den kommercielt
bedste løsning eller anbefalelsesværdigt at adskille og opdele opgaven i særskilte delaftaler.