Информация о тендере
Miljøstyrelsen er jævnfør § 11 i bekendtgørelse nr. 2092 af 18/11/2021 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner ansvarlig for udarbejdelsen af støjkort for de veje, der bidrager til støjen i de større, samlede byområder i Aarhus, Aalborg og Odense kommuner samt hovedstadsområdet bestående af kommunerne: København, Frederiksberg, Tårnby, Hvidovre, Rødovre, Gladsaxe, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Herlev, Ballerup, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk og Albertslund.
Formålet med at gennemføre en støjkortlægning for året 2021 med Nord2000 beregningsmetoden er at gøre det muligt at sammenligne kortlægningen med de tre foregående EU støjkortlægninger (2007, 2012, 2017), samt at gøre det muligt for trafikmyndighederne at anvende kortlægningen i den daglige administration, ved miljøvurderinger og til planlægning.
Kortlægningen skal gennemføres i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser og bilag. Kortlægningen 2023 skal udarbejdes med beregningsmetoden Nord2000 jævnfør bekendtgørelsen bilag 3.