Udbud på kontrakt vedr. levering og vedligehold af institutionssystem til Nyborg Kommune. Ordregiver ønsker med dette udbud, at købe adgang til en standardløsning. Udbuddet er ikke opdelt i delaftaler, da ordregiver vurderer at det samlet set giver ordregiver den bedste og mest sammenhængende løsning, ikke at dele aftalen op.
Kontraktens indhold omfatter følgende hovedelementer:
- Implementering af institutionssystem
- Indledende uddannelse af Ordregivers aktører
- Drift og vedligehold af løsningen
- Support af Ordregivers superbrugere
Den årlige totale volumen er estimeret til 600.000 DKK ekskl. moms, med en samlet anslået værdi på 8 mio. DKK (inkl. optioner og prisreguleringer). Volumen er udelukkende vejledende og baserer sig på historiske tal, hvorfor de ikke kan tages som udtryk for en garanteret fremtidig omsætningsstørrelse.