Opgaven udbydes i totalentreprise. Stadsarkivets, Københavns Museums, Thorvaldsens Museums samt Kunsthallen Nikolajs arkiver, deres magasiner samt relevante bi-funktioner og publikumsfunktioner samles i en bygning til sikring af historiske genstande og papirarkivalier for eftertiden. Det nye fjernarkiv og museumsbygning har et estimeret omfang på ca. 7 150 m²/ca. 38 300 m³. Byggeriet opføres på en grund i Taastrup. Fjernmagasinet er inddelt i ca. 1 950 m² funktionsareal og ca. 5 200 m² magasinareal, forbundet af en klima-, brand- og sikringssluse. Funktionsarealet vil skulle indeholde arealer til bl.a. håndtering, registrering, desinficering, kontorer, drift og logistik. Magasinarealet vil skulle indeholde basismagasin og 7 specialmagasiner.