Udbud af fagsystem til registrering af beskæftigelsesaktiviteter

Information

03 - Contract Award Notice
Not applicable
1/4/2016 1:24 PM (GMT+01:00)

Buyer

Direktoratet for Kriminalforsorgen - Koncern IT Direktoratet for Kriminalforsorgen - Koncern IT
Kristina Fjellander Kristina Fjellander
Strandgade 100
1401 København K
Denmark
53383211

Short description

Det er Kriminalforsorgens mission at fuldbyrde straf og medvirke til at begrænse kriminalitet. Et hovedelement i at fuldføre denne mission er at nedbringe antallet af gengangere i Kriminalforsorgens institutioner bl.a. gennem effektfulde resocialiserende beskæftigelsesaktiviteter under indsættelsen.  
Direktoratet for Kriminalforsorgen udbyder et fagsystem til registrering af de beskæftigelsesaktiviteter, som indsatte deltager i gennem deres forløb i Kriminalforsorgen (Uddannelse, misbrugsbehandling, programvirksomhed og arbejde/produktion). I den nye it-løsning skal oplysninger om de igangsatte beskæftigelsesaktiviteter dokumenteres tæt, dvs. at personalet i institutionerne dagligt skal registrere, hvilke beskæftigelsesaktiviteter samtlige ca. 4.000 indsatte har været beskæftiget med inden for de fire beskæftigelsesområder. 
Formålet med løsningen er at tilvejebringe Kriminalforsorgen et bedre datagrundlag vedrørende beskæftigelsesaktiviteterne i Kriminalforsorgens institutioner, som kan anvendes til at forbedre visitationen af indsatte til beskæftigelsesaktiviteterne. Derudover skal datagrundlaget anvendes som beslutningsgrundlag for fremtidige indsatsområder, til at gennemføre forskellige analyser, herunder f.eks. effektanalyser af Kriminalforsorgens beskæftigelsesaktiviteter, og til at afgøre, om en række af de forventede gevinster realiseres. 
De medarbejdere i direktoratet og i Kriminalforsorgens institutioner, som arbejder med beskæftigelsesområderne, vil skulle benytte systemet (antallet af brugere på systemet estimeres til mellem 3.000 og 4.000 og forventeligt maksimalt 200 - 500 samtidige brugere i 57 institutioner). Eksterne brugere vil også skulle have adgang til systemet. Der forventes at være omkring 500 forskellige dataentiteter, der skal registreres. 
Leverancen vil omfatte: 
1. Udvikling og etablering af et fælles it-system til registrering af beskæftigelsesaktiviteterne i Kriminalforsorgens institutioner 
2. Vedligehold fra ibrugtagning 
3. Support fra ibrugtagning 
4. Videreudvikling fra overtagelsesdagen 
Hovedegenskaberne i systemet vil være: 
a) En fælles indgang til alle brugere på tværs af de fire beskæftigelsesområder (misbrugsbehandling, programvirksomhed, produktion og uddannelse) 
b) Funktionalitet, der understøtter arbejdsprocessen for registrering af beskæftigelsesaktiviteter på de fire beskæftigelsesområder 
c) Opbevaring af den registrerede data på de fire beskæftigelsesområder, som skal danne grundlag for dataoverblik på tværs af institutionerne 
d) Integration til Kriminalforsorgens primære sagsbehandlingssystem, Klientsystemet (KS), og Kriminalforsorgens nuværende Klientøkonomi- og lønsystem (KØLS), som begge er egenudviklede systemer til sagsbehandling vedr. klienterne. 
e) Understøttelse af overførsel af data til et data staging area, hvorfra data kan behandles i Ledelses Informations Systemet (LIS), som er Kriminalforsorgens BI løsning 
f) Brugeradministration med integration til Kriminalforsorgens AD 
Både standardløsninger og specialudviklede løsninger vil være relevante. 
Der vil være stort fokus på informationssikkerhed ved etablering af løsningen, idet løsningen skal håndtere personfølsomme data. For at sikre høj brugervenlighed i den udviklede løsning, vil der endvidere blive stillet høje krav til brugervenlighed. 
Udviklingen ønskes gennemført ved anvendelse af en agil metode, hvorfor der vil blive indgået en kontrakt, som er tilpasset den agile metode. Da Kunden har begrænset erfaring med den agile metode, vil der være en høj forventning til leverandørens facilitering af den agile proces med kunden. 
Efter en pilotdrift forventes der at blive gennemført en trinvis udrulning af den centrale løsning til alle Kriminalforsorgens institutioner. Den trinvise udrulning forventes at blive fordelt per beskæftigelsesområde på tværs af institutionerne og/eller per institution.

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00