Københavns Kommune ønsker at udbyde »Samarbejdsaftale om bistand til yderligere forbedring af madkvaliteten i Københavns Kommune«. I den henseende vil Københavns Kommune gerne indbyde til dialog med leverandørmarkedet i forhold til det forekommende udbud og mulighederne for at opdele udbuddet i delaftaler (dvs. flere separate samarbejdsaftaler inden for specifikke opgaveområder).
Københavns Kommune har med arbejdet på mad- og måltidsområdet opnået banebrydende resultater inden for både madkvalitet samt økologiomlægning, hvor målet er at opnå 90 % økologi i alle kommunens køkkener. I regi af Københavns Kommune serveres godt 400 000 måltider dagligt og godt 720 medarbejdere har som hovedopgave at forberede måltiderne.
Da alle kommunens køkkener endnu ikke har opnået målet om 90 % økologi og da der samtidigt er et ønske om at gå over til at benytte »Det Økologiske Spisemærke« som målemetode, vil der fortsat være behov for hhv. at omlægge og fastholde køkkener til økologisk drift samt yde bistand og vejledning i forbindelse med økologiomlægning og økologiforsyning (leverancer af økologiske fødevarer). Ydermere er der fremadrettet fortsat et potentiale for yderligere kvalitetsløft af kommunens køkkener. I den forbindelse er der øget fokus på borgerinddragelse, hverdagsdemokrati, samt specialiserede ernæringsmæssige behov. Med afsæt heri ønskes en videreudvikling madkvalitetsmodellen Køkkenløftet, således at den i højere grad end i dag rummer borgerinddragelse, hverdagsdemokrati og specialiserede behov.
Den samlede værdi af »Samarbejdsaftale om bistand til yderligere forbedring af madkvaliteten i Københavns Kommune« er ca. 10 000 000 DKK årligt. Aftalen forventes at blive udbudt over en 2 til 4-årig periode og sandsynligvis som en omvendt licitation, hvor den maksimale økonomiske ramme for opgaverne er givet på forhånd.
Inden selve udbudsprocessen vil Københavns Kommune indgå en webbaseret offentlig/privat dialog med henblik på en evt. opdeling i delaftaler, hvormed markedet kan komme med input til hvilke af de i dialogen anførte opgaver, som den enkelte leverandør vurderer, at de kan løfte. Dialogen, herunder Listen med opgaver/leverancer inden for Samarbejdsaftalen, finder sted på www.comdia.com/koebenhavnskommune/ide-udbud/samarbejdsaftale-madkvalitet
For at deltage skal man oprette sig som bruger på www.comdia.dk Oprettelse er gratis.