Direktoratet for Kriminalforsorgen påtænker at udbyde et it-system til understøttelse af Direktoratets opgaver med tjenestetidsplanlægning og registrering af tjenestetid (workforce management).
Der ønskes i den forbindelse en teknisk dialog med markedet om muligheder og løsninger baseret på standardsystemer på området. Formålet er at skabe et overblik over, hvilke løsninger/ydelser der findes på markedet, som vil kunne implementeres og sættes i drift i Direktoratet i første halvdel af 2015, herunder gerne dialog om forslag til uddannelsesaktiviteter og tidshorisont for implementering af løsning.
Direktoratet søger dialog med virksomheder, der aktuelt markedsfører og videreudvikler standardprodukter til workforce management. Direktoratet forventer at mødes med 3 til 5 virksomheder og kan således ikke garantere, at mødes med alle interesserede virksomheder.
Dialogen vil foregå på individuelle møder med hver virksomhed af 1½ times varighed. Møderne planlægges afholdt i uge 44 efter nærmere aftale.
Interesserede virksomheder bedes rette skriftlig henvendelse til [email protected] senest d. 24. oktober 2014.