Ovennævnte udbud af ingeniørrådgivning gennemføres af Servicemægleren A/S på vegne af Silkeborg Spildevand A/S som et offentligt udbud og en rammeaftale med én leverandør.
Opgaven omfatter levering af teknisk ingeniørrådgivning i forbindelse med planlægning, projektering, udbud, byggeledelse, tilsyn samt idriftsættelse og aflevering af anlægsprojekter inden for spildevandsområdet, jf. nærmere beskrivelse i Bilag B – Kravspecifikation. Rådgivningsydelserne rekvireres løbende i form af konkrete projekter og opgaver i aftaleperioden.
Opgaverne dækker bl.a over følgende ydelser:
- Byggemodningsopgaver
- Adskillelsesprojekter
- Fornyelsesprojekter
- Regnvandsbassiner og andre renseløsninger
- Pumpestationer
- Nedlæggelse af renseanlæg og afskærende ledninger
- Grønne anlægsløsninger
- Omlægningsprojekter
Opgaverne skal bl.a. varetages med følgende kategorier af medarbejdere/funktioner
- Teknisk Projektkoordinatior
- Teknisk Projektleder
- Ingeniør (Projektering)
- Planlægger
- Teknisk designer
- Tilsynsførende
- Byggeleder
Udbuddet gennemføres efter udbudsloven (Afsnit II).