Hos Vand og Affald indsamles der i dag usorteret husholdningsaffald i sække, spande og minicontainere og dette er også scenariet når der er kontraktstart den 1. april 2020.
Efterfølgende og i takt med at nye 2-kammer biler leveres og nye spande køres ud, skal entreprenøren i samarbejde med Vand og Affald og spandleverandøren udrulle de nye ordninger.
De nye ordninger betyder at alle husstande og øvrige kunder skal have opstillet minimum en;
- Energibeholder (rest- og madaffald) med 14-dages tømning af ca. 24.000 spande og minicontainere.
- Ressourcespanden (papir/pap, glas/metal) med 4-ugers tømning af ca. 24.000 spande og minicontainere
Entrepriserne omfatter indsamling af dagrenovation og genanvendeligt affald ved boliger i by- land-, og sommerhusområder og kolonihaver m.v. Entreprisen for indsamling af dagrenovation omfatter tillige indsamling af dagrenovationslignende affald fra virksomheder ved blandet bolig og erhverv og offentlige institutioner der tilmelder sig ordningerne. Svendborg Kommune ønsker på sigt at alle offentlige Institutioner skal deltage i indsamlingsordningerne.
Denne delaftale vedrører hele det forsyningsområde som hører under Vand og Affald i Svendborg og som ligger i hele Svendborg Kommune. Øerne: Hjortø, Skarø og Drejø er dog ikke omfattet af dette udbud.
Kontrakten har en løbetid på 6 år med en option på forlængelse på 12 måneder.
Tidspunktet for opstart er den 01-04-2020. På dette tidspunkt kan entreprenøren starte med en anden type biler end beskrevet i afsnit 23, ind til det aftalte tidspunkt for opstart med ordinære biler indtræffer, medmindre tidspunkterne er sammenfaldende.