Frederiksberg Kommune inviterer hermed til at indgive prækvalifikations anmodning, til anlæg af parkeringskælder ved Langelands plads mm. i Offentlig-Privat Partnerskab
Med henblik på at imødekomme borgernes parkeringsbehov har Frederiksberg kommune besluttet at udbyde en OPS-kontrakt om opførelse/anlæg og drift af en ny parkeringskælder på Langelands Plads, samt anlæg og drift af den nye offentlige plads, der er planlagt på terræn i området over den kommende parkeringskælder.
Udbuddet gennemføres som konkurrencepræget dialog.
Opgaven ved Langelandsplads med parkeringskælder
OPS-kontrakten udbydes som én samlet opgave, som omfatter:
-
Projektering, opførelse, bygningsdrift og vedligeholdelse af en ny underjordisk parkeringskælder med ca. 200 parkeringspladser ved Langelands Plads.
-
Anlæg og potentielt også drift af den kommende offentlige plads ovenpå parkeringskælderen ved Langelands Plads.
-
P-administrationsopgaven omfattende parkeringspladserne i parkeringsanlægget/kælderen
-
Etablering, drift, vedligehold og fornyelse af P-teknologi til løsning af P-administrationsopgaven, herunder P-automater mv. samt
-
En række serviceydelser, som knytter sig til parkeringsanlægget og betjening af P-anlæggets brugere.”
Kontrakten indgås for en periode på forventeligt 25 år inkl. bygge- og anlægsperioden.
Kontrakten vil indeholde mulighed for, at omfanget af serviceydelserne kan variere over tid.
Det nye parkeringsanlæg med ca. 200 parkeringspladser skal opføres som en konventionel parkeringskælder med til og frakørselsramper og med vinkelret parkering.
Optioner:
Udbuddet vil indeholde optioner for opførelse af et eller flere parkeringsanlæg/kældre på Frederiksberg. Disse parkeringsanlæg forventes placeret ved hhv. Julius Thomsens Plads på Frederiksberg – forventeligt ca. 400 parkeringspladser(kort 1) - og bag ved Frederiksberg Rådhus (langs Smalle gade) – forventeligt ca. 300-400 parkeringspladser(Kort 2). Udbuddet vil desuden indeholde option på administration og drift af den eksisterende parkeringskælder under Frederiksberg Gymnasium(A)i.
Der ønskes ansøgninger fra virksomheder/konsortier der kan afgive tilbud på de samlede arbejder inkl.optioner
Supplerende skal der som en del af et kommende tilbud afgives pris på
A.
Option på drift af den eksisterende parkeringskælder under Frederiksberg gymnasium.
1. Option på en parkeringskælder med 400 P- pladser med vinkelret parkering i udformning som P - kælderen ved Lange Lands Plads men placeret ved Julius Thomsens Plads.
Til denne option Julius Thomsens plads (ved Forum) ønskes der redegjort for forventet supplerende indtjening til en P kælder med placering tæt ved Forum
2
. Option på en parkeringskælder med 300 til 400 piadser i udforming svarende til den 1. prioriterede parkeringskælder ved Langelands plads.
Option 3 er der politisk ønske om, at anlægge under den nuværende plads med parkering langs Smallegade, bag ved Frederiksberg Rådhus
- Herunder særskilt pris på et nærmere skitseret rekreativt opholdsbyrum på pladsen over en P kælder bag Frederiksberg Rådhus
Det forventes, at følgende tidsplan vil være gældende for processen:
Frist for anmodning om prækvalifikation: 22. maj 2015
Valg af prækvalificerede: medio juni 2015
Upload af udbudsmateriale til dialog på Mercell (efter prækvalifikation): medio juni 2015
Kontraktindgåelse: december 2015/januar 2016.