Tilbygning Fællesskolen Favrdal Fjelstrup: Byggeprogram

Информация о тендерe

Restricted procedure
02.05.2014 11:37 (GMT+02:00)
18.02.2014 0:00 (GMT+01:00)

Информация о покупателе

Haderslev Kommune Haderslev Kommune
Kasper Mikaelsen Kasper Mikaelsen
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
Дания

Closing date has passed.

Assignment text

11. Tilbygning Fællesskolen Favrdal Fjelstrup: Byggeprogram

Sagsid.: 14/4923  Tekstforfatter: Morten Oldrup


Sagsindhold

I denne sag fremlægges byggeprogrammet for tilbygning på Fællesskolen Favrdal Fjelstrup til politisk godkendelse og der søges om anlægsbevilling til projektet.



Sagsfremstilling

Den 3. marts 2014 blev der afholdt licitation på totalrådgivning på etablering af ny klassefløj til ungeuniverset på Favrdal Skole. Arkitektfirmaet RUM i samarbejde med Rønslev Andersen vandt licitationen, og har i samarbejde med Favrdal skolen lavet byggeprogrammet som i denne sag fremlægges til poltisk godkendelse.

Placering 

Det nye byggeri til Fællesskolen Favrdal Fjelstrup skal skabe et sammenhængende Ungeunivers for udskolingens lærere og elever.

Eleverne skal kunne bevæge sig rundt i et miljø, hvor der i højere grad end skolens eksisterende bygninger er mulighed for at arbejde i mindre grupper, der skal etableres nicher og mindre samlingssteder som del af fællesarealerne. Man ønsker at fastholde en bygningsklynge til hver årgang, men de enkelte klynger skal ved hjælp af nybyggeri hænge bedre sammen. Enten ved at lave en fysisk sammenbinding eller ved at lade et overdækket uderum fungere som bindeled.

Byggeriet placeres nord for de eksisterende bygninger A1 og A2. Terrænet stiger fra centerbyggeriet op mod udskolingsklyngen, man får dermed oplevelsen af at bevæge sig op mod en sammenhængende klynge - Ungeuniverset.

Kapacitet i Ungeuniverset 

Det nye ungeunivers dimensioneres til at rumme undervisning af tre årgange udskolingselever, i fem spor. Der er regnet med 130 elever og 10 lærere pr. årgang.

Der etableres fem nye basislokaler i en ny bygning samt et stort nyt sammenbindende fællesrum. I hver af de eksisterende klynger, føres det store fællesareal tilbage til sin oprindelige form og to eksisterende basislokaler indrettes til fælles funktion og lærerfaciliteter.

Undervisning 

Det ønskes, at der i Ungeuniverset indtænkes mulighed for at kunne lukke mere af til basislokalerne – både i det nye byggeri, men også gerne til de eksisterende basislokaler. Der skal etableres rum, der er helt lydtætte med mulighed for mørklægning, hvor man kan vise film og afholde prøver. Generelt ønskes rum med forskellig karakter.

Arealer 

Der er budgetteret med nybyggeri på 780m2 og ombygning af 340m2 i eksisterende bygning A1 og A2. Funktionsdiagram og plantegning vil blive udleveret på udvalgsmødet.

Udearealer 

Alle grupper har ønsket et sammenbindende fællesrum, et rum der kan binde de tre klynger sammen. Ønsket kommer til udtryk i form af enten et opvarmet inderum, et uopvarmet orangeri eller et overdækket uderum. Der skal i det samlende uderum være mulighed for undervisning af mange elever, men også sikres mulighed for at eleverne kan arbejde i mindre grupper. Det centrale uderum ønskes ændret så det opleves som to-delt af den gennemgående offentlige sti – stien kunne eventuelt føres uden om gårdrummet. Det er et ønske, at der etableres et nært udeareal til alle klasser – en afskærmet terrasse til basislokalet. Det store udeareal ønskes også aktiveret med funktioner som for eksempel bål hytter eller små hænge-ud-steder. Uderummene må gerne anspore mere til bevægelse. Klatrestativ, motionsredskaber og multibane.

Tidsplan 

Byggeriet forventes påbegyndt august 2014 og er endelig afsluttet medio 2015.

Proces- og tidsplan fremgår af byggeprogrammet i bilag. 


Økonomiske forhold

Budgetramme 

Den forudsatte budgetramme for projektet er 15 mio. kr. ekskl. moms.

Byrådet har den 25. februar 2014 givet anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til udarbejdelse af idebeskrivelse og byggeprogram.

I denne sag søges om anlægsbevilling på de resterende 13,5 mio. kr.

Kalkulation og budgetstyring 

Som grundlag for byggeprogram og forslag er opstillet et overordnet økonomisk overslag baseret på enhedspriser.

Samlet budgetopstilling for byggeprogram og dispositionsforslag fremgår af selve byggeprogrammet i bilag.


Procedure

Behandles i:  

  • Udvalget for Børn og Familier den 2. april 2014
  • Økonomiudvalget den 22. april 2014
  • Byrådet den 29. april 2014


Indstilling

Børne- og Familieservice indstiller, 

a)    at byggeprogrammet godkendes

b)    at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 13,5 mio. kr. jfr. bevillingspåtegningen


Beslutning i Udvalget for Børn og Familier den 02-04-2014
Afbud/fraværende: Ingen

Anbefales.  


Beslutning i Økonomiudvalget den 22-04-2014
Afbud/fraværende: Thies Mathiasen

Anbefales.  


Beslutning i Haderslev Byråd den 29-04-2014
Afbud/fraværende: Ingen

Godkendt.  


Bilag

1    73206/14    Åben    BYGGEPROGRAM FÆLLESSKOLEN FAVRDAL FJELSTRUP   
2    78185/14    Åben    bygningsdisponering plan_1_200   
3    78178/14    Åben    Bygningsdisponering sitplan_1_500   
4    78173/14    Åben    Bevillingspåtegning Farvdal Fjelstrup   

Закупочная документация

Название Объем
Beskrivelse_af_opgaven.docx 583 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00