Elektronisk Omsorgsjournal (EOJ-system)

Information

02 - Contract Notice
7/12/2011 1:20 PM (GMT+02:00)
8/1/2011 10:00 AM (GMT+02:00)

Buyer

Roskilde Kommune, Ejendomme og Indkøb Roskilde Kommune, Ejendomme og Indkøb
Christian V. Torrendrup Christian V. Andersen
Køgevej 80
4000 Roskilde
Denmark
29189404

Closing date has passed.

Short description

Roskilde Kommune udbyder kontrakten for levering, vedligehold, herunder løbende videreudvikling, samt evt. drift (option) af et elektronisk omsorgsjournalsystem (EOJ-system) til understøttelse af opgaver på hjemmeplejeområdet (sygepleje og hjemmepleje) og i socialpsykiatrien (herunder også hjemmevejledning mv.), opgaver relateret til administration af ældre- og handicapegnede boliger, opgaver på trænings- og genoptræningsområdet samt opgaver relateret til det forebyggende arbejde på det kommunale sundhedsområde (forløbsprogrammer mv.).

Roskilde Kommune ønsker at indgå en 6-årig kontrakt med option på 2x1 år, idet EOJ-systemet er omfattende og komplekst og skal anvendes af 1.400-1.500 medarbejdere.

Roskilde Kommune ønsker at anskaffe et it-system, som skal være med til at sikre:

  • Fortsat høj sikkerhed i leverancen af ydelser
  • Mere effektivitet i leverancen af ydelser, herunder i planlægning heraf
  • Bedre mulighed for faglig og økonomisk styring
  • Mere effektiv opgavevaretagelse/mindre tidsforbrug på administrative opgaver
  • Bedre overblik over borgerens samlede engagement med kommunen

 

Roskilde Kommune forventer, at leverandøren allerede har et standardsystem, der kan opfylde mange af kravene.

Hjemmepleje, træning og sundhed i Roskilde Kommune
På hjemmepleje-/ældreområdet ydes der døgnpleje til borgere, der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp, træning/genoptræning og sygepleje. Der leveres tilsvarende døgnpleje til borgere på kommunens plejecentre samt i Center for Socialpsykiatri både i forbindelse med kommunale botilbud og i borgers eget hjem.

På træningsområdet modtages ca. 2.000 genoptræningsplaner i henhold til Sundhedslovens § 140 om året, mens der gennemføres 500-600 træningsforløb efter Servicelovens § 86.

I Sundhedscentret tilbydes sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter med fokus på individuelle og holdbaserede indsatser til borgere, som har en kronisk sygdom, som type 2 diabetes, iskæmisk hjertekarsygdomme, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) eller forstadier der øger risikoen for sygdom. I 2010 blev der oprettet i alt 1678 borgersager med 1982 forløb samt 17 hold.

Det er også i regi af Sundhedscenteret, at der tilbydes et årligt forebyggende hjemmebesøg til borgere over +75 år.

Der er på tværs af områderne fokus på hjælp til selvhjælp som bærende princip for opgavevaretagelsen i Roskilde Kommune, fx i form af fokus på rehabiliterende (aktiv) hjælp frem for kompenserende (passiv) hjælp, herunder også i forhold til træningsindsatser, hjælpemidler og anvendelse af teknologi. Det er i øvrigt planlagt, at der på hjemmepleje- og ældreområdet pr. 1. januar 2012 visiteres i pakker, dvs. at visitationens afgørelse vil være mere overordnet end i dag, hvorefter det er op til leverandøren, i samarbejde med borgere, at ”åbne pakken” og inden for en vejledende tid, afklare hvad borgeren har behov for i forhold til det overordnede mål med hjælpen.

Organisering i Roskilde Kommune
Den kommunale opgave på hjemmepleje-/ældre-/trænings- og sundhedsområdet i Roskilde Kommune er overordnet organiseret under et samlet Social- og Sundhedsområde, hvor både myndighed og drift varetages.

  • I myndigheden er ansat ca. 20 visitatorer og terapeuter, herunder to psykiatrivisitatorer. Hertil kommer fire forebyggelsesmedarbejdere, som er organisatorisk placeret i Sundhedscentret.
  • På hjemmepleje- og ældreområdet kan borgeren selv vælge mellem kommunen som leverandør og private leverandører. Det kommunale udførerled på hjemmepleje- og ældreområdet er organiseret i en udedel med ca. 600 ansatte og en indedel (plejecentre og daghjem) med ca. 500 ansatte, dvs. i alt ca. 1.100 medarbejdere, heraf ca. 150 sygeplejersker.
  • Det kommunale udførerled på socialpsykiatriområdet er organiseret i Center for Socialpsykiatri, hvor der er ca. 165 ansatte, herunder både sundhedsfagligt og pædagogisk personale.
  • I Træningsafsnittet er der ca. 30 fysioterapeuter og ca. 10 ergoterapeuter.
  • I Sundhedscentret er der i alt 20 medarbejdere med blandet uddannelsesmæssig baggrund, herunder sygeplejerske, diætist/professionsbachelor i ernæring og sundhed, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog og socialrådgiver.

Der er således 1.400-1.500 brugere af det nuværende EOJ-system i Roskilde Kommune.

Anvendelse af udredningsmetode(r) på området
Roskilde Kommune anvender på hjemmepleje-/ældreområdet i dag Fælles Sprog I som redskab til udredning af borgerens støttebehov, men forventer at skifte til Fælles Sprog II i forbindelse med nyindkøb af EOJ-system på området. Implementeringen af Fælles Sprog II ses i Roskilde Kommune i tæt sammenhæng med principperne for god forvaltningsskik, herunder de konkrete metodeanbefalinger i ”God Sagsbehandling på ældreområdet”.

Der er i øvrigt generelt behov for at kunne udarbejde flere parallelt aktuelle udredninger (funktionsevnevurderinger) vedr. borgeren, og at disse kan være baseret på forskellige udredningsmetoder (skabeloner med mulighed for opsamling af struktureret data). Det gælder fx, hvis borgeren modtager både personlig pleje og træning, hvor der ikke anvendes de samme udredningsredskaber.

Udbuddets genstand

Roskilde Kommune ønsker at indgå en kontrakt om et EOJ-system, inkl. mobilløsning (standardsystem, inkl. evt. særskilte moduler og/eller funktionalitet), til understøttelse af opgaver på tværs af de nævnte områder i relation til bl.a.:

  • Visitation (sagsbehandling)
  • Boligadministration (inkl. ventelistehåndtering)
  • Planlægning af ydelsesleverering, inkl. disponering og bookning af træningstider, ressourcer mv.
  • Dokumentation af levering af bevilgede ydelser, sundhedsfaglige forhold, medicinhåndtering
  • Gennemførsel af forløbsprogrammer (dokumentation og effektmåling af borgerforløb, fx i forbindelse med forebyggende sundhedsindsatser)
  • Øvrige myndighedsopgaver (indberetning/ansøgning om magtanvendelse, aktindsigt, klagesager mv.)
  • Tværgående planlægning af opgaver
  • Dokumenthåndtering (via integration til ESDH-system og/eller internt arkiv i EOJ-system)
  • Adgang via mobile enheder (fx PDA, bærbare pc’er og tablets)
  • Rapporter og statistik, inkl. rapportmuligheder mhp. sagsstyring/-administration, økonomi-/aktivitetsstyring samt viden om indsats og effekt
  • Borgers adgang til egne data 

Herudover omfatter udbuddet snitflader til centrale eksterne systemer, herunder vagtplanssystem, MedCom, CPR-datakilde (P-data), Lægemiddelkatalog, hjælpemiddelsystem (Hjælpemidler fra Dansk Microsoftware), Danmarks Statistik, og også gerne ESDH-system (KMD Sag EDH), borgeroverblik (KMD Sag), økonomisystem, Roskilde Kommunes digitale selvbetjeningsløsning (Min Kilde), LIS-system (Targit), kontorsoftware mv.

Udbuddet omfatter tillige implementering, herunder uddannelse af superbrugere og systemadministratorer, samt datakonvertering, installation mv.

For at deltage i opgaven indsættes dette link i en internet browser:
http://permalink.mercell.com/29198203.aspx

Her tilmelder interesserede sig opgaven ved at trykke på ikonet foroven: ”Meld din interesse”. Såfremt interesserede ikke er licenshaver hos Mercell Danmark A/S i forvejen, skal der udfyldes en registrering af ansøgeren. Denne registrering er nødvendig for videre deltagelse og er uden omkostninger.
Efter at have meldt sin interesse skal der ske oprettelse i Mercell, hvilket sker indenfor normal arbejdstid, men som ikke er en automatisk proces. Herefter fremsendes login-koder til www.mercell.dk. Efter at være logget ind, trykkes på ”My Mercell” for at se/downloade alle informationer.

Der forventes implementeringsstart af systemet den 1. november 2011.

Files (click "Show interest" to get access)

Name Size
Tro og love erklæring.pdf 16 KB
Økonomi_nøgletal.pdf 35 KB
Eksempel på skabelon vedr referencer 21 KB

Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00