Kvalifikationsordning vedr. indkøb af ventiler

Information

Begrænset udbud
22-12-2025 15:50 (GMT+01:00)
18-12-2035 23:59 (GMT+01:00)

Indkøber

Evida Service A/S Evida Service A/S
Camilla Riis Camilla Riis
Vognmagervej 14
8800 Viborg
Danmark
40318941

Kort beskrivelse

Nærværende kvalifikationsordning vedrører indkøb af ventiler til Evida Service A/S.

Formålet med kvalifikationsordningen er at etablere en liste over virksomheder, der er kvalificerede til at levere ventiler til Ordregiver.

Med ventiler henviser Ordregiver til ventiler, der anvendes i distributionsnetværket for metan- og biogas, både i strækninger (under jord) og i stationer (fx kompressor-, modtage- og reguleringsstationer) samt installationer (fx husstande og virksomheder). Ventiltyperne kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende:

•Linjeventiler med PE-ender

•Flangeventiler

•Slam-shut ventiler

•Reguleringsventiler

•Kontraventiler

Størstedelen af Ordregivers behov for ventiler vedrører renovering og udskiftning frem for nyetablering. I forbindelse med renovering/udskiftning kan der i visse tilfælde være krav om én-til-én udskiftning, hvilket betyder, at nogle udbud under kvalifikationsordningen kan være bundet til en bestemt model eller producent.

Ansøger skal i ESPD’et dokumentere sin tekniske og faglige formåen ved at angive referencer, der viser erfaring med levering af de relevante ventiltyper. Disse oplysninger danner grundlag for en kompetencematrix, som giver Ordregiver et klart overblik over leverandørernes dokumenterede erfaring med ventiltyper, størrelser og mærker/brands og anvendes som grundlag for udvælgelsen af deltagere til konkrete udbud.

Som led i kvalifikationsordningen skal Ansøger acceptere at gennemgå leverandøraudits udført efter Evida Supplier Audit Program. Audit kan gennemføres i forbindelse med optagelse på kvalifikationsordningen og/eller i forbindelse med udvælgelsen til konkrete udbud på ordningen.

Leverandøren skal på forlangende give adgang til relevante lokationer, dokumenter og medarbejdere som led i auditten. Manglende deltagelse eller væsentlige afvigelser konstateret ved audit kan føre til, at Ansøger ikke optages på kvalifikationsordningen eller udelukkes fra deltagelse i konkrete udbud.

Mercell A/S

En del af Mercell, en af Europas ledende aktører inden for formidling af information mellem indkøber og leverandør på det professionelle marked. CVR nr. 25698851

+45 63 13 37 00
Mercell A/S | B!NGS
Vesterbrogade 149
, 1620 København V, Danmark