Udbud af grund Amtsvejen 40, Filskov

Information

Open procedure
9/1/2021 3:20 PM (GMT+02:00)
9/29/2021 12:00 PM (GMT+02:00)

Buyer

Billund Kommune Billund Kommune
Jorden rundt 1
7200 Grindsted
Denmark
29189765

Closing date has passed.

Short description


Billund Kommune udbyder lige nu grunden Amtsvejen 40, Filskov i en lukket udbudsrunde fra den 1. september 2021 til den 29. september 2021 kl. 12.00.

Grunden

Grunden er beliggende Amtsvejen 40, Filskov, 7200 Grindsted og er dermed centralt placeret ud til hovedgaden i byen. Grunden er på samlet 670 m2 og består af matrikel nr. 6ao, Filskov By, Filskov.


Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 51 for Grindsted Kommune omfattende Filskov By.



Mindstepris

Grunden udbydes til en mindstepris på 150.000 kr. inklusiv moms. I købesummen er indeholdt tilslutning til vand og el.


Tilslutningsafgifter til kollektiv varmeforsyning afholdes af køber direkte til forsyningsselskaberne. Der henvises til forsyningsselskaberne for oplysning om takster, leveringsbetingelser samt betalingsbetingelser.



Udbudsvilkår

Grunden sættes til salg i en lukket udbudsrunde i perioden fra den 1. september 2021 til den 29. september 2021 kl. 12.00.


Grunden sælges til højestbydende.


Hvis du ønsker at byde på grunden skal du indgive købstilbud via den digitale selvbetjeningsløsning eller ved indsendelse af underskrevet papirblanket til mailen grundsalg@billund.dk eller via post til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted. Kuverten bedes mærket med "Købstilbud - Amtsvejen 40, Filskov".


Dit bud skal være modtaget i kommunen senest den 29. september 2021 kl. 12.00 for at komme i betragtning.



Byd på grunden via den digitale selvbetjeningsløsning



Byd på grunden via papirblanket



Mere om grunden

Der er tale om en ubebygget grund. Billund Kommune har købt ejendommen med henblik på bysanering, og efter nedrivning af bebyggelsen er grunden nu klar til salg.



Købsbetingelser

I forbindelse med salget gælder en byggepligt, hvorefter der senest 2 år fra overtagelsesdatoen skal være opført lukket bygning på grunden. Såfremt byggepligten ikke overholdes har kommunen ret til at tilbagekøbe grunden jf. bestemmelser i købsaftalen. Byggepligten kan dog opfyldes ved sammenlægning med en tilgrænsende ejendom med eksisterende bebyggelse.


Omkostninger til tinglysning betales med halvdelen af henholdsvis køber og sælger.


Der henvises i øvrigt til principper for salg af parcelhusgrunde.


Der henvises herudover til købsaftale for nærmere information om vilkår i forbindelse med handlen.



Yderligere oplysninger om udbudsvilkår

Udbuddet af ejendommen sker efter bekendtgørelse af 3. marts 2021, nr. 396 vedr. salg af kommunens faste ejendomme, og sælger kan først acceptere et købstilbud på ejendommen, når budfristen er udløbet.


Sælger kan frit vælge mellem alle de indkomne bud og kan evt. helt undlade at sælge ejendommen til en af de bydende. Den fastsatte budfrist kan ikke ændres, og budrunden må ikke afsluttes før fristens udløb.


Tilbuddet afgives i alle henseender – bortset fra prisen og evt. overtagelsesdato – på de vilkår, der fremgår af udbudsmaterialet på hjemmesiden.


Buddet skal lyde på en bestemt kontantpris, der ikke kan betinges af, eller på anden måde gøre afhængig af størrelsen af andre bud.


Buddet er bindende for budgiver, medmindre buddet tilbagekaldes, ikke accepteres af sælger eller bortfalder. Budgiver har ret til at tilbagekalde sit bud og evt. fremsætte et nyt tilbud, som er højere eller lavere end det oprindelige bud, forudsat at tilbagekaldelsen eller det nye bud når frem inden udløbet af budfristen.


Den valgte køber har fortrydelsesret efter reglerne i kapitel 2 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, hvis køber er forbruger. Betingelserne for udøvelse af fortrydelsesretten fremgår af tilbudsblanketten - både i selvbetjeningsforløbet eller papirblanketten.




Se udbuddet her



Mercell Holding AS

Part of the Mercell Group, one of Europe’s leading providers of e tender systems and information between buyers and suppliers in the professional market.

Contact us

Write to us

+47 21 01 88 00